Osteopati – få kroppen til at hele sig selv
Vi tilbyder osteopatisk behandling
Der er utroligt mange danskere, der går rundt og har problemer med deres krop på den ene eller anden måde. Det kan være knæ, hofter, ryg eller måske bare ondt i hovedet. Hvis du er en af dem, så kan det være, at lige netop osteopati er løsningen for dig.
Osteopati er en mindre kendt praksis, der hjælper din krop med at hele sig selv. Hvis du har skader eller spændinger i kroppen, så kan en osteopat hjælpe dig med en behandlingsplan, der gerne skulle føre til helbredelse.
Hvis dette lyder som noget for dig, så kan vi hjælpe dig. Hos Frederikssund Fysioterapi tilbyder vi nemlig osteopatiske behandlinger. Det gør vi her i vores klinik i Frederikssund, hvor vi også tager imod mange klienter fra omkringliggende byer, herunder Frederiksværk og Slangerup. Vi hører derfor også gerne fra dig, hvis du kunne tænke dig at prøve osteopati.
Hvad er osteopati?
I Danmark er fysioterapien den mest anerkendte behandlingsform, når det kommer til problemer med kroppen. Herigennem opnår mange gode resultater, der lader dem vende tilbage til et liv uden smerter. Dog er der også enkelte, der ikke finder løsningen på deres problem via denne behandlingsform, og i så fald kan det være, at en osteopat kan hjælpe – særligt hvis det er noget mekanisk med bevægeapparatet, der giver anledning til problemer i kroppen.
Osteopati er ikke en helt så velkendt behandlingsform som fysioterapien, men det gør den ikke hverken mere eller mindre effektiv. Den er baseret på naturvidenskabelige og traditionelle medicinske fag som embryologi, anatomi, fysiologi, neurologi, biomekanik og patologi – altså vil der også være nogle ting, der overlapper imellem fysioterapien og osteopatien.
Tanken bag osteopati er, at hvis kroppen bliver korrigeret mekanisk, så vil dens selvhelingsmekanismer træde i kraft. Det kan gøres ved hjælp af en række forskellige teknikker – manipulation, mobilisering af kroppens led, behandling af det fascielle væv og mere – og efterhånden som disse teknikker bliver brugt på kroppen, så vil det normalisere strukturerne, og kroppen vil overordnet set fungere bedre.
Den manuelle behandlingsstrategi har til formål at undersøge, behandle og normalisere funktions- og bevægelsesforstyrrelser. Der fokuseres på, hvordan forskellige dele af kroppens knogler, led, bindevæv, muskler og organer arbejder, og påvirker hinanden ud fra bevægelsesfunktionens fysiologi og patologi.
Her hos os arbejder vores osteopater tæt sammen med klinikkens øvrige fysioterapeuter for at optimere dit forløb mest muligt.
Hvor stammer faget fra?
Osteopati stammer helt tilbage fra året 1874, hvor en læge i USA begynder at udvikle faget. Det var Dr. Andrew Taylor Stille, som praktiserede imens han udviklede osteopatien, og han stoppede først som praktiserende læge i 1879, hvorefter han begyndte at anvende disse manuelle teknikker. Han brugte dem både som en diagnostikmetode og som en behandlingsform.
Hvem kan behandles med osteopati?
Det kan være både børn og voksne, der har brug for en behandling af en osteopat. Vores osteopater er uddannet til at kunne behandle begge målgrupper og specialiseret i at behandle det, der kaldes bevægeapparatet, uanset om du er færdig med at vokse eller ej. Selv spædbørn, der får kolik, kan have gavn af at besøge en osteopat.
Det er en lang række forskellige tilstande, som en osteopat behandler. Det inkluderer:
- Rygsmerter
- Ischias- og ballesmerter
- Hofte/bækken-smerter
- Diskusprolaps
- Skoliose
- Nakkesmerter
- Hovedpine: f.eks. migræne, piskesmæld, bihule- og pandehulebetændelse
- Bide- og tandsmerte
- Torticollis
- Svimmelhed
- Frossen skulder
- Skuldersmerter
- Musearm
- Tennis- og golfalbue og andre senebetændelser
- Karpaltunnel-syndrom
- Forstuvede ribben
- Slidgigt i hofter og knæ
- Springer- og løber knæ
- Senfølger efter knæoperationer og meniskskader.
- Akillessene- og hælsmerter, f.eks. hælspore
- Ankelforstuvninger
- Astmalignende tilstande
- KOL
- Babyer med skæve hoveder, kolik, uro osv.
- Indlæringsproblemer for børn i skolestarten
- Mavesmerter, forstoppelse, nervøs mave
- Menstruation og underlivsgener
Kontakt os og bestil en tid hos en osteopat
Er du blevet anbefalet at opsøge en osteopat, eller tænker du, at en osteopatisk behandling måske vil være det rette for dig og din krop, så kan du altid kontakte os hos Frederikssund Fysioterapi og evt. booke en konsultation.
Du kan altid få en tid hos os – også uden henvisning fra egen læge først.
En grundig osteopatisk undersøgelse starter med en gennemgang af din historie. Her spørger vi ind til detaljer, som du måske har overvejet kunne have betydning.
Din krop og kropsdeles funktioner bliver også undersøgt i forhold til hinanden. Ud fra dette rådgiver vi om, hvordan du bedst kan blive hjulpet af med dit problem, og hvordan man ved hjælp af vores osteopatiske behandling kan fremme og genvinde din krops evne til at hele hurtigere.
Årsagen til denne omfattende undersøgelse findes i, at inden for osteopatien har vi en viden om, at de symptomer, som du oplever, kan have en årsag, der sidder et helt andet sted i kroppen end dér, hvor de viser sig. Derfor er det ikke nok for vores osteopat at kende symptomerne, vi bliver også nødt til at undersøge dig og se, om problemet kan lokaliseres.
Hvordan kan en behandlingsplan se ud?
Når vi er færdige med den første konsultation, laver din osteopat en behandlingsplan til dig. Denne kan se meget forskellig ud afhængig af dit problem – og den kan også arbejde med nogle helt andre områder end det, som du egentligt tænkte var problemet.
Hvis du kommer ind og døjer med hovedpine, så kan din osteopat for eksempel godt lave en behandlingsplan, der indebærer behandling af bækkenet og hele den mekaniske kæde, der omfatter bækkenled, ryg- og nakkehvirvelsøjle.
Dertil kommer, at behandlingsplanen ikke udelukkende er behandling din osteopat står for. Den kan også indeholde simple øvelser og anbefalinger, som du med fordel kan følge for at opnå det bedst mulige resultat.